Nymindegabvej 250, 6855 Outrup

BOLIG PÅ LANDET - MEN STADIG TÆT PÅ BYEN

Dejlig landsted tæt på Outrup.

Ude på landet men alligevel tæt på byen finder du dette lille dejlige landsted der rummer mange muligheder for dig der drømmer om landlivet men alligevel ønsker nærheden til byen. Og med kun ca. 200 meter til byskiltet i Outrup har du her på Nymindegabvej 250 kombinationen af begge dele. Ejendommen består af et rigtigt godt stuehus der helt tydeligt bærer præg af, at sælger har passet godt på sit hjem. Det er ikke top-moderne men pænt og velholdt over alt. Til stuehuset hører en fin udestue hvorfra du kan sidde og kigge ud på den flotte have som sælger i den grad har formået, at få det bedste ud af. Blomster, buske og træer i alle regnbuens farver, og en fin køkkenhave med tilhørende drivhus, som nok skal kunne dække dig godt ind med dit forbrug af tomater og agurker.
Staldlængen er også i rigtig god stand og indrettet med rum der kan anvendes til forskellige formål, f.eks. værksted, viktualierum, depot- og opbevaringsrum, garage samt fyrrum. Ejendommen opvarmes med træpillefyr.

Outrup er en god og velfungerende landsby med mange tilbud til både store og små. Der er et rigt foreningsliv, der er indkøbsmuligheder, børnepasning og skole, offentlig transport og afstanden til Varde, Esbjerg og den skønne vestkyst er kort. Se mere om Outrup på www.outrup.net

Vi tror denne ejendom henvender sig til familien der ønsker plads og luft omkring sig samt mulighed for at udfolde pladskrævende hobbies eller måske have plads til et mindre erhverv. Uanset hvad dine ønsker er så tror vi mulighederne er tilstede. For yderligere oplysninger og informationer kontakt Boligland på 75 45 40 00.