Østre Hygumvej 4, 6715 Esbjerg N

EN "PERLE" FOR NATURELSKERE - MED 2,5 HA JORD - TÆT PÅ ESBJERG

Beliggende naturskønt, og helt ugeneret bag høje træer på Østre Hygumvej - for enden af en smuk og snoet vej - sælger vi særdeles velholdt og charmerende 3-længet lystejendom.
Boligareal på 120 kvm., samt harmoniske udbygninger og garage på i alt 355 kvm.

Udvendig:
Stuehuset, der er opført i 1943, fremtræder velholdt og indbydende, med facader i røde mursten, med træ termovinduer, samt et flot teglstenstag fra 2001. Udbygningerne er ligeledes opført i røde mursten, mens taget her er et ståltag fra 1995. Ejendommen har et samlet jordareal på godt 2,5 ha. Alt sammen perfekt beliggende ved ejendommen. Man fornemmer straks ved indkørslen til den smukke gårdsplads, at her er velplejet og gjort ekstra meget ud af omgivelserne. Bag ejendommen bydes der på en smuk og hyggelig have, med høje løvtræer, blomstrende buske, hyggelige lækroge og solterrasse. I sandhed en rigtig dejlig oplevelse.

Indvendig:
Stuehuset: Entre med klinkegulv og garderobe. Køkken-alrum med pæne fyldningselementer, korkbelægning på gulvet, samt panellofter. Dejlig opholdsstue med flot lysindfald, med spise- og hyggeafdeling, gulvtæppe og udgang til haven. Pænt badeværelse med badekar og bruser, hvid sanitet og opvarmet klinkegulv. Mellemgang med trappe til 1. salen. Bryggers med fast bord og vask, faste skabe og klinkegulv.
1. sal: Stort soveværelse med nyere vinduer fra 2009, med gipsloft og laminatgulv. Børneværelse med gulvtæppe. Mellemgang med fuld skabsvæg. Toiletrum med hvid sanitet.

Udbygninger: Store disponible rum med hvælvingeloft. Værksteds- og hobbyrum med støbte gulve. Vognport med loft til kip, højport, garageport og betongulv. Dertil kommer et stort og brugbart loftsrum.

VIRKELIG ET CHARMERENDE LANDSTED - NATURSKØNT BELIGGENDE OG MED MASSER AF MULIGHEDER.
HER FÅR HVERDAGEN SMUKKE RAMMER.

RING TIL BENT D. NIELSEN - 75454000 - OG HØR NÆRMERE.