Nordre Strandvej 44, 6731 Tjæreborg

SUPER VELHOLDT OG MODERNE VILLA I TJÆREBORG

Centralt beliggende i Tjæreborg - en velfungrende by med egen skole, indkøbsmuligheder og et rigt foreningsliv - sælger vi særdeles velholdt og indbydende et-plans villa med muret garage.
Boligareal på 114 kvm. samt et stort disponibelt rum og garage på ialt 46 kvm.

Udvendig:
Villaen, der er opført i 1971, fremtræder moderne og præsentabel, med facader i flotte røde mursten, med vedligeholdelsesfrie PVC vinduer, samt et solidt Decra tag fra 1998. Garagen er ligeledes opført i røde teglsten, mens taget her er built-up. Den 889 store grund er velanlagt og velplejet overalt. Byder på en bred flisebelagt indkørsel, en solvendt og lukket have med to dejlige fliseterrasser, og flere skønne lækroge.

Indvendig:
Moderne Tvis køkken fra 2002, med lyse elementer og spiseplads. Flot badeværelse fra 2002 med hvid sanitet, bruseniché, og opvarmet klinkegulv. Dejlig stor vinkelstue med flot lysindfald, gulvtæppe, og naturligt opdelt i en hygge- og spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til haven. Mellemgang med skabe og garderobe. Soveværelse med gulvtæppe, og højskabe med skydelåber. To gode børneværelser - begge med gulvtæpper - det ene med højskabe. Bryggers med fast bord og klinkegulv. Dertil kommer et stort og opvarmet disponibelt rum, der i dag benyttes som "udestue" og multirum. Herfra er der dobbelt dør til haven.

EN RIGTIG DEJLIG VILLA - FREMTRÆDER INDFLYTNINGSKLAR OVERALT.
RING TIL BENT D. NIELSEN - 75454000 - OG HØR NÆRMERE.