Nordre Strandvej 47, 6731 Tjæreborg

ARKITEKTTEGNET LIEBHAVERI - EN VILLA LANGT UD OVER DET SÆDVANLIGE

Her kombineres funktionalitet og æstetik, med kvalitet og eksklusiv luksus i en pragtfuld grøn kulisse.
Beliggende i stationsbyen Tjæreborg, en fuldservice by med indkøbsmuligheder, skole, børnehaver og med kort afstand til Esbjerg - sælger vi smuk og gennemført et-plans villa. Straks når man ankommer, overraskes man af villaens arkitektur, og den helt fantastiske udsigt, fra den store, skrånende grund.
Boligareal på 249 kvm., samt integreret dobbelt garage på i alt 40 kvm.

Udvendig:
Villaen er opført i 2001 og overrasker straks med sin arkitektur og placering. Man fornemmer, at intet er overladt til tilfældighederne. Med øje for kvalitet og stil, har nuværende ejer skabt en smuk, gennemtænkt og gennemført villa. Rammerne emmer af kvalitet med facader i vandstrøgne og kulbrændte Petersen tegl, træ/alu-vinduer med energiglas, mens det afvalmede tag er belagt med sorte, glaserede teglsten. Den 4.730 kvm. store grund kan kun beskrives som fantastisk. Via snoet vej, anlagt gennem en let kuperet forhave, ankommer man til villaen. Tilbagetrukket fra vejen, og helt ugeneret og privat. Ankomstpartiet og vendepladsen er belagt med brosten, mens alle terrasseområderne rundt om ejendommen er belagt eksklusive klinker. I sommerhalvåret nydes udelivet på de fire store, solvendte terrasser. Dertil kommer masser af hyggekroge i de grønne omgivelser. Alt dette kombineres med den mest vidunderlige udsigt til et stort, grønt rekreativt område.
Stor integreret dobbeltgarage, med automatiske porte og opvarmet klinkegulv.

Indvendig:
Entré med klinkegulv og garderobe. Stort gæstebadeværelse med Svane elementer, bruseniché og hvid sanitet. Stort køkken-alrum med stilsikre Svane elementer, granitbordplade, alt i gedigne hårde hvidevarer, og klinkegulv. Alrum/spisestue med flot lysindfald fra stor glaskarnap, med Moland plankegulv, brændeovn og udgang til terrassen. Stort og superflot badeværelse med Svane skabsarrangement, bruseniché, spabad, og hvid sanitet. Pragtfuld, forsænket opholdsstue, med Moland plankegulv, automatiske ovenlysvinduer, samt udgang til haven. Mellemgang med plankegulv, 3 faste skabe og udgang til haven. Stort hjemmekontor på 31 kvm. - med kvalitet og potentiale til varierende liberalt erhverv. Kontoret er med indbyggede bankbokse, lyskarnap og plankegulv. To store børneværelser - begge med faste skabe og plankegulve. Viktualie og teknikrum, med fast bord, vask, klinkegulv, højskabe og udgang til haven. Separat bryggers med fuld skabsvæg, fast bord og vask. Havestue med glaspartier, skibsplankegulv og udgang til en af havens mange terrasser.
Overalt i villaen opvarmede gulve og trælofter med stilfuld spotbelysning.

Vi fremhæver yderligere: ** Dobbeltmuret. ** Bang & Olufsen LinkTV. ** Grohe amatur. ** Exhausto genvex anlæg. **Separat udsugningsanlæg fra bad og køkken. ** IHC elsystemer. ** Centralstøvsuger.

HER ER VILLAEN MED PLADS TIL STORE ARMBEVÆGELSER.
EKSKLUSIV MED GENNEMTÆNKTE KVALITETSLØSNINGER, OG TRO MOD DE SKANDINAVISKE TRADITIONER.
RING TIL BENT D. NIELSEN - 75454000 - JEG FREMVISER GERNE FOR SERIØSE INTERESSEREDE.