Brønderslevvej 7, 6700 Esbjerg

PRISBILLIG RØDSTENSVILLA - PÅ LUKKET VEJ I ØSTERBYEN

Beliggende på børnevenlig og lukket villavej - tæt på skole, indkøb og rekreativt område ved Skiphøj - sælger vi regulær et-plans villa med carport og udhus. Boligareal på 148 kvm., samt carport og udhus på i alt 35 kvm.

Udvendig:
Villaen, der er opført i 1965 og tilbygget i 1974, fremtræder med facader i røde mursten, med hvide trævinduer, mens taget er belagt med bølgeeternit. Carport og udhus er begge opført i en trækonstruktion. Carporten er med paptag, mens udhuset er belagt med stålplader. Den 704 kvm. store grund er anlagt med en flisebelagt indkørsel, og en nem og solvendt have med flere frugttræer. Her kan man helt privat og ugeneret nyde udelivet.
Ejendommen er separatkloakeret (spildevand og regnvand løber i hver sin ledning).

Indvendig:
Vindfang med travetinergulv. Rummelig vinkelentré med garderobe, panelloft og parketgulv under tæppebelægning. Gæstebadeværelse med badekar og bruser, hvid sanitet og klinkegulv. Køkken med Modulia-elementer, spiseplads, gipsloft og vinylgulv. Hyggelig opholdsstue med nyt vinduesparti fra 2016, med brændeovn, panelloft og parketgulv under tæppebelægningen. Fra opholdsstuen er der udgang til haven. Spisestue med panelloft og parketgulv. Denne stue kan nemt ændres til to ekstra børneværelser - alt efter ønske og behov. Moderniseret badeværelse med bruseniche, hvid sanitet og opvarmet klinkegulv. Soveværelse med panelloft, gulvtæppe, og fire faste skabe. To børneværelser - det ene med fuld skabsvæg. Stort bryggers med fast bord, vask, faste skabe, gipsloft og klinkegulv. Baggang med opvarmet klinkegulv.

HER ER EN VILLA MED MASSER AF MULIGHEDER - OG TIL EN RIGTIG FORNUFTIG PRIS. DET ER SJÆLDENT SET BILLIGERE.