Tarpgårdsvej 16, Tarp, 6715 Esbjerg N

GEDIGEN MURERMESTER-VILLA I TARP - MED 3 BØRNEVÆRELSER

Nu sælger vi denne flotte og velholdte rødstens-villa, som i 1930 blev opført til den daværende mejeribestyrer. Siden 1956 har villaen været i den nuværende families eje. Denne familie har forstået at vedligeholde og modernisere villaen med nænsom hånd, så den stadig emmer af sjæl og atmosfære. Kun 630 kvm. grund, anlagt med lukket gårdhave og mindre græsplæne, så den kun kræver et minimum af pasning. Vi kan i øvrigt tilføje: Omfuget, vinduer er udskiftet, engoberet tegltag med zinktagrender fra 2012, to badeværelser og køkken - alle fra 1999, samt hvidevarer fra 2012-18. Efterisolerede gulve og vægge, separatkloakeret. To attraktive murede udhuse på i alt 63 kvm.

Udvendig:
Dobbeltmurede facader og gavle i røde teglsten, der er omfuget i perioden 2007-2017. Nyere tag inklusive lægter og undertag, afsluttet med engoberede sorte teglsten og zinktagrender. Alle vinduer er løbende udskiftet, ligesom både indvendige og udvendige kloakrør er skiftet i 1998. To attraktive opvarmede udhuse på tilsammen 63 kvm., med murede facader og bølgeeternittag fra 2015. Carport og redskabsrum opført i en trækonstruktion og med pvc-tag. Hyggelig og pæn gårdhave med flere terrasser, drivhus og græsplæne. En have der kun kræver et minimum af vedligehold.

Indretning stueplan:
Entré med gedigen trappe til 1.sal, begge med kokustæpper. Separat opholds- og spisestue med massive trægulve. Soveværelse med direkte adgang til badeværelse. Her opvarmet klinkegulv, hvid sanitet, badeværelsesmøbler og bruseniché. Spisekøkken med hvidt KVIK-inventar med bøgekanter, hvidevarer fra 2012 - 2018, 6 kvm. vinkælder samt parketgulv. Bryggers med udgang til terrasse og have, samt direkte adgang til det ene udhus. Overalt ludbehandlede trælofter.
1.sal: Tre børneværelser, alle med tæppebelægning, samt badeværelse med vinylgulv, hvid sanitet og bruseniché. I stupelan hvide fyldningsdøre med stålgreb, på 1.sal fyrretræsdøre.
Udhuse: Det ene med adgang til toilet, så I ikke behøver og skal helt ind i villaen, når I nyder livet i gårdhaven og skal bruge et toilet. Begge udhuse er opvarmede med fjernvarme (opvarmningen er dog ikke anmeldt til kommunen).

Nabo-ejendommen, Tarpgårdsvej 18A: Denne ejendom er netop solgt til et ægtepar, som ønsker at nedrive denne og herefter opføre en gedigen et-plans villa.

Lidt om Tarp:
Tarp er en velfungerende by i udvikling - kun 10-15 min. fra Esbjerg centrum. Her er alt, hvad en moderne familie har brug for: En god skole, børneinstitutioner, Dagli'brugs og en ny Rema 1000 - åbent alle ugens dage, bager, frisør, mekaniker (både til cykler og biler), gode busforbindelser, sportsforeninger, spejder, m.v. Indenfor de seneste 10 år er der bygget rigtig mange villaer til unge familier, som bl.a. sikrer skolens eksistens, ligesom et nyt plejehjem er taget i brug for et par år siden. I Tarp kombineres lokalt sammenhold, med storbyens mange faciliteter.


Ring til Boligland på 7545 4000 og book en fremvisning.