Grønlandsparken 88E, 6715 Esbjerg N

FRITLIGGENDE ANDELSBOLIG I GJESING N. - MED EN HUSLEJE PÅ KUN KR. 1.400 MDL.

Beliggende tæt ved Krebsestien og områdets dejlige natur, sælger vi fritliggende andelsbolig i to plan. Gældfri og veldrevet forening, som hele tiden er opmærksom på, at boligerne til stadighed er i god stand. Boligerne er omgivet af dejlige grønne arealer, som bliver passet professionelt. I dette område forefindes også en fælles legeplads. Her er kort afstand til indkøb, skole, busser m.m. - gerne via et fantastisk net af cykel- og gangstier. Egen carport, redskabsrum og overdækket cykelparkering - samt gæste-parkeringspladser tæt ved boligen. Her er lavet separatkloakering, alle vinduer og døre er skiftet til henholdsvis træ-alu og Velux. Energimærket er C, så der betales kun kr. 600 mdl. i aconto varme. Her er installeret varmeveksler, og pålagt ens gulvbelægning af pæne lyse laminatgulve og klinker. Gæstetoilet i stueplan og flisebadeværelse på 1.sal.

Udvendig:
Andelsboligerne er opført i 1983 med facader og gavle i røde teglsten, mens taget er belagt med røde cementsten. Samtlige 20 andelsboliger har fået udskiftet døre og vinduer i stueplan i 2005, mens tagvinduerne er skiftet til gedigne Veluxvinduer i 2012. Naturligvis for foreningens regning, idet der løbende bliver afsat penge til den udvendige vedligeholdelse, som foreningens forestår, bortset fra malerarbejde.

Helt lukket sydvestvendt have anlagt med græsplæne og en solterrasse, hvor man kan nyde de skønne sommeraftener med grillmad og hygge. I hækken er der opsat hegn, så haven er forberedt til et kæledyr - en tilladelse som ikke gælder i alle foreninger.

Indvendig:
Stueplan: Rummelig entré med klinkegulv og gedigen trappe til 1.salen. Gæstetoilet med opvarmet klinkegulv, og hvidt inventar, bl.a. nyere toilet. Opholdsstuen har lyst laminatgulv, udgang til terrassen og er i delvis åben forbindelse med køkkenet. Her HTH-inventar i bøg, en fin spiseplads, samt lyst laminatgulv. Fra køkkenet direkte adgang til bryggers/baggang, som har klinkegulv, to højskabe og udgang til carporten.
1.sal: Repos med laminatgulv. Soveværelse på knap 12 kvm. og to værelser på hver 9 kvm., alle med laminatgulve og Velux-vinduer. Badeværelse med vinylgulv, fliser på alle vægge, bruseniche og elventilation som supplement til Velux-vinduet.

Overalt i boligen ludbehandlede trælofter.

NÅR ANDELSBEVISET PÅ KR. 1.075.205 ER BETALT, ER DEN MÅNEDLIGE HUSLEJE KUN KR. 1.400.
BELØBET DÆKKER BL.A. EJENDOMSSKAT, FORSIKRING OG VEDLIGEHOLDELSE.

BEMÆRK AT ANDELSBOLIGER IKKE BETALER EJENDOMSVÆRDISKAT - EN ÅRLIG BESPARELSE I FORHOLD TIL EN EJERBOLIG PÅ CA. KR. 1.000 OM MÅNEDEN.