Bryndumvej 11, 6715 Esbjerg N

FLOT MODERNISERET RØDSTENSVILLA - 165 ETAGEMETER I TARP

Centralt beliggende i Tarp - med indkøb og skolen som nabo - sælger vi velholdt og præsentabel villa med en tør og højloftet kælder.
Boligareal på 95 kvm, kælder på 70 kvm., gedigen "Lyngsøe" carport på 30 kvm., samt fritliggende havehus på 10 kvm.

Udvendig:
Villaen, der er opført i 1955 og tilbygget i 1962, fremtræder i dag moderne og indbydende, med facader i røde mursten, med flotte trævinduer fra 2007, mens taget i 1999 er belagt med røde teglsten. Carporten fra 2011, er opført i en stålkonstruktion, beklædt med Hardieplank, mens det buede tag er belagt med plexiglas. 575 kvm. dejlig grund byder på en velplejet og solvendt have, med flere gode lækroge. Her kan man blandt andet, helt ugeneret, på to skønne terrasser, nyde solen og udelivet.

Indvendig:
Stueplan:Entré med ludbehandlet træloft, vinylgulv og nedgang til kælder. Gæstebadeværelse med hvid sanitet, bruser og opvarmet klinkegulv. Flot køkken-alrum med lyse INVITA elementer fra 2005, vinylgulv og ludbehandlet træloft. Alrummet er med plankegulv, panelloft, og udgang til en rigtig skøn og overdækket terrasse. Opholdsstuen er med plankegulv, panelloft i lyse farver, og i åben forbindelse med alrummet. TV-stue/børneværelse - alt efter købers behov - er med plankegulv og ludbehandlet træloft. Stort soveværelse med parketgulv, gipsloft og 4 højskabe med skydelåger. Fra soveværelset er der udgang til en terrasse med morgensol.
Kælder: Entré med klinkegulv, pudset loft og 3 faste skabe. Pænt badeværelse med hvid sanitet, bruseniche, skabsarrangement, opvarmet klinkegulv og pudset loft. To gode disponible rum - begge med fjernvarme, gulvtæpper og pudsede lofter - det ene med fuld skabsvæg med skydelåger. Kombineret vaskerum og værksted med pudset loft og klinkegulv. Overalt i kælderen solide Baumadæk lofter.
En rigtig god og højloftet kælder med boligkvalitet, og på alle måder et rigtig fint supplement til boligdelen.

CHARMERENDE OG INDFLYTNINGSKLAR VILLA I TARP - OG TIL EN PRIS HVOR DE FLESTE KAN VÆRE MED.
RING TIL BENT D. NIELSEN PÅ 7545 4000 FOR EN FREMVISNING.
DER ER GARANTI FOR EN GO´ OPLEVELSE.