Majgårdsparken 28, Andrup, 6705 Esbjerg Ø

STOR OG VELHOLDT FAMILIEVILLA I ANDRUP - MED NYE VINDUER OG DØRE FRA 2016

Med bedste beliggenhed i Andrup - børnevenligt og med kun få hundrede meter til såvel skole som indkøb - sælger vi præsentabel et-plans vinkelvilla.
Boligareal på 171 kvm., samt muret carport med stort redskabsrum på i alt 33 kvm.

Udvendig:
Villaen, der er opført i 1974 og tilbygget i 1978, præsenterer sig flot med facader i røde, blødstrøgne mursten, med helt nye alu-vinduer og døre fra 2016, mens taget er belagt med bølgeeternit. Carporten er opført i tilsvarende røde mursten, mens taget her er built-up med zinkkant. Villaen er beliggende højt på den 800 kvm. store grund, der også byder på en bred, flisebelagt indkørsel, en velplejet og solvendt have, og flere gode terrasser og lækroge. Her kan man - helt ugeneret - nyde solen og udelivet.

Indvendig:
Pæn entré med garderobe og opvarmet klinkegulv. Gæstetoilet med hvid sanitet og opvarmet klinkegulv. Spisekøkken med gråmalede elementer, opvarmet klinkegulv og glasdør til entreen. Har man et ønske om et stort køkken-alrum, er der fin mulighed, ved at åbne op til stuen. Stor opholdsstue, naturligt opdelt i en spise- og hyggeafdeling. Opholdsstuen er med gulvtæppe og i delvis åben forbindelse med pejsestuen. Forsænket pejsestue med et flot fyrreplankegulv, vandskurede vægge, brændeovn, og udgang til terrassen. Pænt og renoveret badeværelse fra 2006, med skabsarrangement, hvid sanitet, bruseniché, opvarmet klinkegulv og indbygget spotlys i loftet. Mellemgang med gulvtæppe, og glasdør til entreen. Soveværelse med gulvtæppe og tre faste skabe. To til tre børneværelser - alt efter købers ønske og behov. Værelserne er alle med faste skabe. Bryggers med klinkegulv, faste skabe og direkte udgang til carporten.
Overalt i villaen henholdsvis rustik- og gipslofter.

PRISFORNUFTIG OG HELT PERFEKT TIL BØRNEFAMILIEN.
RING TIL BENT D. NIELSEN PÅ 75454000 - OG BESTIL EN FREMVISNING.