Skoletoften 88, Guldager, 6710 Esbjerg V

NYERE ANDELSBOLIG I GULDAGER - MED STORT HOBBYRUM OG INTEGRERET VOGNPORT

Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan tilbyde en attraktiv og seniorvenlig enderækkevilla. Beliggende på Skoletoften i Guldager - i en veletableret andelsboligforening - omkring et skønt torvemiljø.
Boligareal på 107 kvm., samt vognport og hobbyrum på i alt 35 kvm.

Udvendig:
Boligen, der er opført i 2008, fremtræder præsentabel med moderne farvetonede mursten, med lyse trævinduer, mens taget er belagt med cementsten.Vognporten og det store helårsisolerede hobbyrum, er flot og harmonisk integreret under boligens tag. Herved har man altid "tørreskoet" adgang til boligen. Dejlig nem have, hvor man stort set - på en ugeneret fliseterrasse - kan nyde solen hele dagen.

Indvendig:
Entré med klinkegulv og garderobe. Praktisk bryggers med fast bord, vask, og skabsarrangement med plads til vaskesøjle. Flot køkken-alrum, naturligt opdelt med halvmur, med moderne, lyse elementer, parketgulv og alt i hårde hvidevarer. Mindre seperat rum, der blandt andet kan benyttes som et lille kontor, eller som husets viktualierum. Alt efter hvad køber har af ønsker og behov. Fra alrummet er der udgang til terrassen. Opholdsstuen er med parketgulv, og med et flot lysindfald fra stor vindueskarnap. Stuen er i delvis åbent forbindelse med alrummet. Stort og lyst badeværelse med bruseniché, hvid sanitet, skabsarrangement og klinkegulv. Dejligt soveværelse med parketgulv og direkte adgang til et rummeligt "walk-in-closet". Her er alt den garderobeplads man kan ønske sig. Stort børneværelse med parketgulv og to faste skabe.
Overalt i boligen er der gulvvarme, og lyse rustiklofter - flere med indbyggede spotlys.

SÆLGES 104.000 KRONER UNDER MAKSIMALPRISEN.