Gærdet 19, Tarp, 6715 Esbjerg N

PERFEKT PENSIONIST-BOLIG I TARP

Efter et langt arbejdsliv begynder et nyt. Drømmen er det gode liv på første klasse - og det får man på Gærdet. Billig husleje med boligydelse. Her bliver man gammel i noget nyt. 108 kvm. et-plans andelsbolig, smukt beliggende op til grønt område. Kun 500 m. til Dagli' Brugsen, Tarp Bageri m.fl. Carport, udhus og en lille have med delvis overdækket terrasse - samt en læfyldt terrasse mellem bolig og carport. Velindrettet med bl.a. værelser på 12 og 14 kvm. og bryggers med vaskemaskine. Velorganiseret forening med god økonomi og professionel administration og revision. De 16 andelshuse er placeret omkring et fælles torv, mens privatlivet kan nydes i de små haver. Det er tilladt at holde hund og kat.

Boligydelse:
Har I selv kr. 348.000 til køb af andelsbeviset og er I pensionister, uden særlige ekstra indtægter og formue, så kan I faktisk bo i denne skønne andelsbolig for kun kr. 3.987 i månedlig husleje. Mange pensionister kan nemlig opnå boligydelse i form af et lån, som først skal tilbagebetales, når boligen sælges.

Udvendig:
Boligen er opført i 2008 som en ud af 16 gedigne kvadratiske huse, der alle ligger omkring et fælles grønt torv. De udvendige facader er opmuret i flotte røde teglsten, mens det afvalmede pyramidetag er belagt med sorte cementtagsten - afsluttet med zinktagrender.
17 kvm. carport opført i en trækonstruktion, ligeledes med pyramidetag, men beklædt med tagpap med trekantlister. 7 kvm. integreret udhus opført i en trækonstruktion med cementtagsten. Udhuset er isoleret. Sydøstvendt have med terrasse, samt en læfyldt og helt ugenert terrasse - mellem bolig og carport.

Indvendig:
Overdækket indgangsparti med adgang til både udhus og bolig. Entré med garderobeplads og klinkegulv. Dejlig og lys stue med udgang til terrassen og gulvtæppe i ren uld fra 2013. Flot badeværelse med pænt klinkegulv, badeværelses-arrangement, bruseniché med gedigen røgfarvet glasdør, indbyggede halogenspots, væghængt hvidt toilet samt håndklædetørrer. Lige overfor badeværelset 14 kvm. soveværelse. Her rummelig skabsvæg med skydelåger og matlakeret egeparketgulv. Ekstra værelse på 12 kvm. med tæppebelægning og indbygget skab. Bryggers med klinkegulv og to dobbeltskabe - det ene med boligens installationer. Her også vaskemaskine og bord. Tørretumbler er installeret i udhuset.
Overalt behagelig gulvvarme, med trådløse termostater i hvert rum samt pæne fyrretræslofter.

Bemærk: Huslejen/boligydelsen forventes nedsat ved den kommende generalforsamling med kr. 2-300 mdl.