Østergade 15, 6230 Rødekro

STOR FAMILIEVILLA - CENTRALT BELIGGENDE I RØDEKRO

Beliggende på Østergade - centralt i byen, og med kort afstand til alle byens butikker, skole og fritidsaktiviteter - sælger vi solid og rummelig 2-plans villa.
Boligareal på 232 kvm., flot integreret udestue på 21 kvm. samt en stor muret garage og værkstedsrum på i alt 52 kvm. Dertil kommer en rigtig hyggelig vinkælder på ca. 10 kvm.

Udvendig:
Villaen, der er opført i 1972 og ombygget i 1999, fremtræder i dag med facader i gule mursten, med flere trævinduer fra 2004, samt et nyere cementstenstag fra 2004. Garagen er ligeledes opført i gule mursten, mens taget her er belagt med stålplader. Den 610 kvm. skønne grund er anlagt med en flisebelagt indkørsel, med en gedigen kantafgrænsningsmur mod nabogrunden, en nem lille forhave med ekstra P-pladser, og bagtil en skøn og lukket have, direkte ned til Rødå. Her kan man helt ugeneret nyde solen, stilheden og den rislende lyd fra åen.

Indvendig:
Stueplan:Vindfang med klinkegulv. Badeværelse med hvid sanitet, badekar med brus, skabsarrangement og klinkegulv. Stort køkken-alrum med bøgeelementer, parketgulv, trappe til 1. sal, brændeovn og udgang til en solvendt terrasse. Spisestue - i delvis åben forbindelse med alrummet - er med parketgulv og en rigtig flot lyskarnap. Opholdsstue med parketgulv, brændeovn, og dobbelt fransk dør til alrummet. Fra opholdsstuen er der direkte udgang til udestuen. Her med loft til kip, plankegulv, udgang til haven og nedgang til hyggelig vinkælder. Stort børneværelse med fire faste skabe. Bryggers med fast bord, vask og faste skabe. Overalt i stueplan panel-og rustiklofter.
1.salen: Stort repos med laminatgulv og udgang til en hyggelig lille altan, hvor man kan nyde morgensolen. Badeværelse med hvid sanitet, bruseniche, laminatgulv, og faste skabe. Soveværelse og 3 store børneværelser.

En solid og rummelig familievilla - perfekt til den pladskrævende familie - og med kort afstand til motorvejen E45 og de mange tusinde arbejdspladser ved det nye Supersygehus i Åbenrå.