Møllevangen 50, Jegum, 6840 Oksbøl

FEJLFRIT FRITIDSHUS I JEGUM - KUN KR. 854 MDL. *)

Velholdt og spændende LILJE-fritidshus, opført i 1993 og kun benyttet af den nuværende ejer og familie. Her har hverken været hund eller kat, ligesom rygning ikke har været tilladt. LILJE-HUSE er et dansk kvalitetsfirma, som har opført godt 3900 fritidshuse på 45 år. Her er tænkt meget i detaljer, lysindfald og rummelighed. Der er tre soverum med seks sovepladser samt en alkove i stuen. Der er lagt nyt tag på i 2005, og huset har offentlig kloak. Fejlfri tilstandsrapport.
Udvendig:
Man kommer op til huset via en lille stikvej - beplantet med fyrretræer på begge sider. Her er fritidshuset opført på en 1.592 kvm. stor grund - primært anlagt med græsplæne. Både indvendig og udvendig beklædning er træ, vinduer ligeså, mens taget er udskiftet i 2005 med røde bølgeeternitplader. Huset er perfekt placeret på grunden, så man kan nyde solen fra morgen til aften. Den delvist overdækkede træterrasse vender mod syd og vest. Desuden en ofte læfyldt morgenterrasse mod øst. Der er integreret redskabsrum.
Indvendig:
Det er en rar detalje, at der er bygget udhæng over indgangen, så man altid kan stå i læ, når nøglen skal findes frem til den næste ferie - eller måske bare en fri-weekend. Via en lille entré kommer man ind i en spændende og lys stue, hvor loft og vinduer går op til kip (tagryggen). Her er også 1-2 ekstra sovepladser i en charmerende alkove. Køkkenet, der er i åben forbindelse med stuen, har alt i hårde hvidvarer. Tre soveværelser af god størrelse, alle med hver to faste skabe. De to værelser har hver en 3/4-seng, mens det 3. har to enkeltsenge. Dejligt badeværelse med hjørnespa, sauna, opvarmet klinkegulv, brunseiché m.m.
Jegum Ferieland:
Her finder man et dejligt og yderst børnevenligt ferieområde, hvor der i vejnettet er taget primært hensyn til de bløde trafikanter, så beboere og gæster kan nyde ferielivet uforstyrret. Jegum ligger ca. 6 km. fra Oksbøl og med kun 10 km. til Vesterhavets dejlige sandstrande og klitter. Med Arriva kan man tage toget til trinbrædtet i Jegum. Der er bl.a. timedrift fra 05.00 - 9.00 og igen 11.00 - 17.00. I ferielandets center er der café, butik med brød og andre købmandsvarer, minigolf, tennis, beach volley, legeplads med geder. Der er også mulighed for at leje en båd og sejle en lille tur på søen, ligesom der er mulighed for at fiske i Søvig Bæk.
Se mere på www.jegumferieland.dk

*)Netto-netto huslejen forudsætter 16 ugers udlejning, og at køber vælger afdragsfrie lån.