Birkelunden 50, Jegum, 6840 Oksbøl

70 KVM. KALMAR-FRITIDSHUS - I JEGUM FERIELAND - KUN 10 KM TIL VESTERHAVET.

10 KVM. ANNEKS, 1.549 KVM. GRUND. TRÆ- OG KLINKEGULVE, BRÆNDEOVN, OFF. KLOAK.
ALT DETTE FOR KUN KR. 498.000 !!
Udvendig:
Huset er opført i 1986 og er formentlig et typehus fra Kalmar-huse - et firma som har opført fritidshuse af høj kvalitet i mere end 40 år! Her er tale om et rigtigt sommerhus med både ind- og udvendig træbeklædning, trægulve og trælofter. To store karnapper bryder facaden og skaber stemning inde i huset. Hvidmalede trævinduer og bølgeeternittag. Huset opvarmes med brændeovn og elradiatorer. Anneks på 10 kvm. opført i samme træmaterialer som hovedhuset, og matcher derfor dette ganske fint. Yderligere to mindre udhuse, også opført i en trækonstruktion og med bølgeternittag. Mon ikke der engang kan findes et par ekstra sovepladser i annekset ..............Huset har offentlig kloak, altså ikke noget med tømning af septiktank og rensning af dræn. Naturgrund omkranset af høje træer, og med træterrasse, gynger, trampolin, bålplads samt både blomme- og æbletræer. Her kan ferielivet nydes helt ugenert , mens solen følger en fra øst mod vest.
Indvendig:
Køkken-alrummet er husets hjerte - med højt til loftet, trægulve, dobbelt dør til terrassen, og et køkken med hvidt inventar og alt i hårde hvidevarer. Forsænket pejsestue med en god Scan-brændeovn, klinkegulv, loft til kip og dobbeltdør til terrasse. Pænt badeværelse med godt lysindfald fra den store karnap. Her opvarmet klinkegulv, hvid sanitet, lyst inventar, bruseniché og vaskemaskine. To soveværelser - det ene med 3/4 seng og to dobbeltskabe, det andet ligeledes med 3/4 og med udgang til terrassen. Overalt hvidmalede trælofter med synlige bjælker, samt pæne trægulve.

Jegum Ferieland:
Her finder man et dejligt og yderst børnevenligt ferieområde, hvor der i vejnettet er taget primært hensyn til de bløde trafikanter, så beboere og gæster kan nyde ferielivet uforstyrret. Jegum ligger ca. 6 km. fra Oksbøl og med kun 10 km. til Vesterhavets dejlige sandstrande og klitter. Med Arriva kan man tage toget til trinbrædtet i Jegum. I ferielandets center er der café og restaurant, butik med brød og andre købmandsvarer, minigolf, tennis, beach volley, legeplads med geder og mulighed for at leje en båd og sejle en lille tur på søen.
Se mere på www.jegumferieland.dk