Strandgårdsvej 39B, Rindby Strand, 6720 Fanø

SOMMERHUS PÅ FANØ - PÅ STOR NATURGRUND

Beliggende midt i Rindby - på stor, pragtfuld naturgrund og med kort afstand til vandet - sælger vi et klassisk familiesommerhus. Boligareal på 73 kvm., integreret udhus med sauna på 5 kvm., samt et fritliggende anneks på 5 kvm.

Udvendig:
Sommerhuset, der er opført i 1960 og tilbygget i 1981, fremtræder med træbeklædte facader, termovinduer, mens taget er belagt med bølgeeternit. 1.814 kvm. attraktiv og pragtfuld naturgrund - ugeneret og tilbagetrukket fra vejen. Flere gode lækroge og solterrasser. Her er fred og ro til ugeneret at nyde solen og sommerens udendørs aktiviteter.

Indvendig:
Entre med tæppebelægning, garderobe og fast skab. Køkken med ege-elementer og vinylgulv. Opholdsstue, i åben forbindelse med køkkenet, er med brændeovn, og gulvtæppe. Separat spisestue med gulvtæppe og udgang til haven. Rummeligt badeværelse med bruseniche, klinkegulv og farvet sanitet. Soveværelse med gulvtæppe, to faste skabe og dobbeltseng. To værelser - begge med faste skabe. Det ene værelse er med to køjesenge - det andet værelse er med fire køjesenge. I alt 8 sovepladser.

Sommerhuset er ikke tilmeldt nogen form for udlejning - og der er mulighed for hurtig overtagelse.

Alt indbo og service medfølger.

Et rigtigt sommerhus på en pragtfuld naturgrund - og til en særdelis fornuftig pris.